Farverige og sarte malerier i samme udstilling

Helen  Strömberg siger:  - Jeg har malet siden 2008, og elsker at eksperimentere og lære nyt. Da jeg stadig arbejder, så er det min måde at slappe af og lege, når der er tid til det.

- Mine billeder er ret farverige og figurative kombineret med det abstrakte. Især portrætter og dyr synes jeg er sjovt.” Helen udstiller i flygelstuen.

Marie Luise Heichelmann har malet siden barnsben. Hun har gået på Frederikssund Kunsthøjskole, Billedskolen på Vesterbro og til maleterapeut i flere år. Marie Luises fabulerende sarte billeder udstilles i havestuen.


OBS: Det er kun muligt at se  udstillingen, når der er arrangementer i huset.

 

 

 

Helen Strömberg og Marier Luise Heichelmann udstiller fra den 26. september til den 20.oktober i posthuset.